Vi har kun det sprog, vi benytter og befinder os med. Det er omkring os og vi er i det. Med ordene kommer vi til verden og meddeler os som forankringsparate i en fælles virkelighed.
Gennem sætninger forstår og misforstår vi hinanden, når vi koordinerer og korrigerer den kollektive samfærdsel og forsøger at sætte mening i vigtige ord som frihed, værdighed og forpligtelse. Ord, som ikke fortæller om fænomener uden for, men alene inden for det fælles skæbnesvangre vilkår, at vi både enkeltvist og samlet er sat til at leve på denne jord.
Så lad ordet gå; men gør det varsomt og gør det præcist, for der bliver mennesker til imens.