Kære lærerstuderende
Rigtig hjerteligt velkommen til læreruddannelsen – rigtig hjerteligt velkommen til læreruddannelse i Aarhus.
I har valgt godt og jeg er sikker på, I også har valgt rigtigt. For I har valgt en uddannelse, der handler om mennesker. Og når man har valgt det, har man sikret sig mod et kedeligt arbejdsliv og har så småt også mulighed for evig ungdom, hvis man er opmærksom undervejs og undgår at blive gammelklog og bedrevidende.
I har valgt en uddannelse, der handler om det samfund og den kultur, som vi alle er rundet af. Og når man har valgt det, så har man sikret sig, at man livet i gennem har mulighed for at forholde sig aktivt til de forandringer, som vi bliver tilbudt fra både politikere og fremtidsforskere og andre profeter.
I har valgt en uddannelse, der tager afsæt i de kundskaber, som gennem tusinde slægter har ordnet verden for os, så den bliver til en fælles virkelighed. For det er det, skolen er. Skolen er og skolen skaber den fælles virkelighed, der gør, at vi ikke bliver fremmede for hinanden.
Prøv et øjeblik at tænke over det: Hver gang vi taler sammen, trækker vi på et helt arsenal af viden, som det har taget generationer at bygge op. Tænk på alle hvert enkelt fag, der er i skolen, og så forestil jer, hvornår de opstod som enten skolefag eller bare måder at være sammen på i en kultur.
På nær dansk og sprogfagene er de alle sammen hver og én fra før vores tidsregning, men selv i sprogene er grammatikken flere tusinde år gammel. Tænk så på nogle af de fag, som hører til blandt lærerens grundfaglighed, pædagogik og didaktik. Også de fag har deres udspring i antikken. Og ikke bare deres udspring – nej, mere end det: Nogle af de pædagogiske paradokser, som vi stadig udfolder den dag i dag, er beskrevet allerede af ikke mindst Platon og Aristoteles.
Betyder det så, at læreruddannelsen bare er oldtidskunskab i fire år? Nej, tværtimod. For I vil møde fagene, der, hvor de er i dag. Og ikke bare det, men I vil møde fagene der, hvor de skal være i folkeskolen i morgen.
Men det betyder, at I vil blive indført i en kundskabstradition, som så langt tilbage de skriftlige kilder rækker, har kunnet systematisere vores tanker – så vi overhovedet kan forstå hinanden, når vi taler sammen.
Så vi kan komme overens med hinanden.
For I sidste ende er det det, det egentlig handler om. At vi kommer overens med hinanden. Gode I, I er på vej ind i verdens største fredsbevarende styrke. Glem alt om FN-tropper, her kommer skolelærerne med lærdom og kløgt.
For der er ikke noget så på en gang fredsommeligt og eksplosivt, som de elever, der sammen med andre ser et fælles fænomen for første gang og indser, at de oplever det samme og forstår det samme ved det, de ser. Når man sammen får ligningen til at gå op eller forstår slutningen på en novelle, knækker stavekoden, får et brød til at hæve eller bygger en sæbekasse om til en sæbekassebil. Når man finder ud af, at vi trods forskelle i baggrund, tæft og kløgt faktisk er i den samme virkelighed og samme verden og dertil indser, at den verden udvider sig med tankens hast.
Derfor er det at lære at befri sin ensomhed, som Halfdan Rasmussen har skrevet det i en fremragende sang. Fordi vi, når vi lærer, finder ud af, at vi forstår verden og at den nok også forstår os.
Det sidst giver slet ikke sig selv. Og I kan jo bare tænke på, hvor mange små og store misforståelser, I har været ude for i løbet af den sidste uge. Det er garanteret sket mere end en enkelt gang. Fordi selv simple sproglige vendinger ikke giver sig selv, men kun giver mening i sammenhæng. Kundskabernes sammenhæng.
Vi er kun i stand til at koordinere vores handlinger, fordi vi har kundskaberne til fælles, så vi ved, hvad det betyder, når nogen beder os om at dele en regning i fire, eller vi forsøger at fortolke en film, der har berørt os dybt, eller vi skal hitte rede i, om de seneste forudsigelser fra FNs klimapanel er mere eller mindre sandsynlige.
Alt dette bygger på et fællesskab, som vi har fået i skolen. Fordi, som jeg sagde lige før, vi gennem skolen gør virkeligheden til en fælles verden.
I skolen har vi væsentlige ord til fælles. Nærvær. Fantasi. Forpligtelse. Ansvar. Respekt, Omsorg. Opdragelse. Selvstændighed. Myndighed. Demokrati.
Kan I følge de mange tanker, som de ord giver os? Der kunne skrives romaner af de meget forskellige tanker, som I har tænkt i dette rum i løbet af de få sekunder, det tog mig at liste ordene op. Og alligevel er vi i stand til at forstå nogenlunde det samme med de ord. Vi er i hvert fald i stand til at møde verden med de ord som en fælles horisont.
Fordi skolen ikke bare handler om alt det, vi kan vide; men også om, hvordan vi skal være sammen som mennesker – hvad det i det hele taget vil sige at være et menneske. Alt det, som vi kalder for dannelse eller for almen dannelse. Det, der handler om, hvordan man bliver til et menneske og mere end det – hvordan man håndterer at være det menneske, man er blevet.
Gode lærerstuderende. Det er det, vi skal arbejde med de kommende fire år. Mennesket og verden. Og I skal klædes på, så I kan løfte skolens elever op og ind i den verden og give slip, så de kan udfolde sig selv og tage verden på sig.
Læreruddannelsen har også sit eget sprog. I skal møde Didaktisering. Stilladsering. Relationskompetence, dobbelt didaktik og mange andre begreber, som lige nu måske bare er lyde, men som med tiden bliver til fagtermer, I kan bruge sammen, efterhånden som I bliver mere og mere fagprofessionelle.
Undervejs vil også I forandre jer. Nærvær, forpligtelse og ansvar vil få ny betydning for jer. Som nylige elever vil det måske handle om at have læst lektier og være mødt frem, men som snarlige lærerstuderende handler det om at være forberedt og til stede, og som nye lærere vil det handle om at være velbevandret i sin faglighed og i stand til at omstille sig til de mange forskellige situationer, der er i lærerjobbet.
Men det kommer ikke af sig selv. Det afhænger helt af, hvad og hvor meget I lægger i jeres uddannelse. I kan også få det på engelsk, hvis det skal lyde som et motto: What you give is what you get. Det betyder ikke, at man får efter fortjeneste, det betyder helt banalt, at det er selve indsatsen, der gør forskellen.
I er blevet optaget på et studie og er kommet ind på en uddannelse. Men det bliver ikke jeres drømmeuddannelse, før I kaster jeres drømme ind i den. Og det virker kun, hvis I gør det sammen.
For læreruddannelsen er om noget en holduddannelse. Jeres klasseværelse her er jeres trygge træningsbane de kommende fire år, hvor I kan prøve jer af som undervisere. Gør jer selv den tjeneste at glemme alt om gymnasiefremlæggelser og brug i stedet enhver mulighed for at øve og træne undervisningssituationen. Holdet er på skift jeres klasserum, så tag vare på det, interessér jer for de andre, mød op og vær til stede, hvis respekt og omsorg for hver enkelt og gør hinanden gode.
For selvom en læreruddannelse kun tager fire år, så varer den hele livet – og det I aldrig vil glemme, det er det, I kaster ind i den undervejs.
I kommer til at få en masse information i denne uge. Indtil videre har jeg ikke sagt noget, I skal huske på, men alene noget, I skulle tænke over undervejs og indstille jer på til slut. Det er et pædagogisk greb, der alene har handlet om træning af tanken og kalibrering af motivationen. Og indtil videre har jeg talt om skolen, nu vil jeg sige noget om jer!
***
I er nogle meget smukke mennesker og det er I, fordi I har sat jer for at bruge de næste fire år på at blive noget helt afgørende for andre mennesker – nemlig deres skolelærer.
For nylig kom jeg gående, og en ældre herre 100 meter bag mig råbte mig an ved både mit fornavn og mit mellemnavn. Svend Roald! Det var min lærer fra 3. klasse, og jeg blev så glad for, at han kunne kende mig. Men det kunne han. For han har været vant til at se mig. Og som lærer har man et ansvar for, at alle børn bliver set i løbet af en dag.
Man behøver ikke at kunne lide alle børn – selvom det hjælper – men man skal kunne se, hvad de behøver for at de kan vokse – fagligt og menneskeligt – og de skal kunne mærke, at man kan se det. De skal mærke, at de er vedkommende for jer.
Det kan I, når I tager herfra, for det er det, der gør jer til lærere. Og gør I det også ved og for hinanden undervejs i jeres uddannelse, så bliver I ikke bare gode lærere, så bliver I helt eminente lærere.
Vejen dertil går gennem den undervisning, vi forbereder og gennemfører sammen med jer. Den går også gennem de studiesociale og studiepolitiske aktiviteter, som både er på læreruddannelsen og på campus. Jeg kan ikke anbefale nok, at I engagerer jer også i den del af uddannelsen. Den er i høj grad med til at skabe en hjemlighed på stedet og gøre campus til jeres.
I vil også finde ud af, at der er en række undervisningsaktiviteter, som går på tværs af både hold og årgang. Det er eksempelvis fællessamlingerne på lærertorvet hver anden mandag, det er foredrag, som når den verdensanerkendte skoletænker Gert Biesta kommer den 4. oktober. Det er paneldebatter i forbindelse med det kommende valg. Det er fællessang i atriet hver tirsdag.
Tag også det med; for det er blandt andet det, I har tilfælles som lærerstuderende lige her i hjertet af Aarhus.
Kort sagt: tag så meget med, I overhovedet kan – for selvom en læreruddannelse kun tager fire år, så varer den hele livet.
Jeg skal slutte med tre konkrete ting, I skal huske, når I går herfra.
To gange om måneden udkommer løbesedlen, som I finder på studienet og Its-learning. Her vil der også hver gang være en kort hilsen fra mig. Det er et godt sted at holde sig orienteret om alt det, vi har fælles på uddannelsen.
Hver mandag fra 12-14 har jeg træffetid forbeholdt jer som studerende. Jeg sidder på B4 13A og I er altid velkomne med alt, hvad hjertet måtte begære. Grib muligheden, for jo mere, jeg kender til jeres aktuelle hverdag, jo bedre en uddannelse kan vi skabe sammen.
Og det er det sidste, I skal tage med: hver dag kan uddannelsen blive jeres. Hvis I skaber den og skaber jer. Hvis I udfordrer den og udfordrer jer selv. Hvis I aldrig glemmer jeres hold, for så vil de heller aldrig glemme jer. Kort sagt: Hvis I bruger stedet, griber uddannelsen og gør både den og campus til jeres.
Velkommen til, vi glæder os til at møde jer alle.